Om behandlingen

Som  ManuVision Terapeut er jeg uddannet i at forstå kroppens sprog. Mærke, hvor der er ubalancer, spændinger og blokeringer. Derfor er enhver behandling skræddersyet til netop din krop. Konkret bruger jeg teknikker som dybtgående massage, tryk, stræk, åndedrætsteknik og ledfrigørelse for at afspænde kroppen, og efter behov indleder vi en samtale om din krops signaler. 

Inden kropsterapien starter, tager vi en snak sammen, for at danne mig et billede af din situation og dine udfordringer. Herefter afklæder du dig (du beholder undertøj på) og lægger dig på briksen, hvor du får et tæppe over dig. Når behandlingen er slut, og du igen er påklædt, runder vi af. Måske får du nogle generelle anbefalinger, og måske aftaler vi en ny tid. 

Behandlingen får din krop til at udskille affaldsstoffer, så husk at drikke rigelig vand i det efterfølgende døgn.